I vores land, en lidenskabelig kærlighed til klassikere af russisk litteratur har evnen til at vågne op med tilgangen i en jubilæum. Vi husker alle, for eksempel en ambitiøs kampagne for at fejre 200-året for fødslen af ​​A. Pushkin. Men virkelig, der aldrig kunne klage over den manglende opmærksomhed på hans kreativitet, det er NV Gogol, sandsynligvis ofte ekraniziruemy klassiker i vores land.

Og filmen Vladimir Bortko "Taras Bulba" selvstændig arbejde, skabte ikke i "Jubilee feber" - de originale film til at vise planlagte sidste efterår, men af ​​hensyn til kulturel solidaritet udgivelsesdato er blevet flyttet tættere på April 1, fødselsdag den store Nikolai .

Det er overraskende, men den nuværende film er den første (!!!) tilpasning af "Taras Bulba" i vores biograf. Forud for denne historie fra livet i Zaporizhzhya kosakker blev overført til bånd alle og enhver: tyskere, fransk, amerikanere, mexicanere ... Lidt mens og vi har forude, sandsynligvis japansk, indianere, eskimoer og oprindelige befolkning Australien. Men retfærdighed stadig herskede, og Den Russiske biografgænger så noget, som jeg læste i de fjerne (og for nogen ikke så langt) skoleår i litteratur klasser under tilsyn af en streng Maria Ivanovna eller Elena Leonidovna.

Kom til at filme, siger de, på en stor måde, til gavn for det var i 2007, hvor hvis nogen vidste om en forestående global krise, ingen talte om det. Derfor er penge i vores filmbranchen derefter blev drevet fast, ikke som i dag, har producenterne identificeret Vladimir Bortko så meget 25 millioner dollars, så det ikke var nødvendigt at gemme. Storstilet undersøgelse, herunder en lang række kampscener (belejringen og stormen på sten fæstning, kontraangreb ryttere nærkamp), blev udført på det område af tre lande (Rusland, Ukraine, Polen). Og i crowd scener samtidig er involveret mere end 1.000 deltagere, hvoraf mindst 100 blev professionel stunt. Om der blev syet hundredvis af historiske dragter, lavet af middelalderlige modeller af militære rustning og våben, og endnu en gang sige ikke det værd.

Men et stort budget er ikke altid en garanti for god kreativ resultat. Men vi var meget heldige - Vladimir Bortko har endnu en gang bekræftet sit ry som en direktør, der elsker og, vigtigst af alt, forstår at gøre film baseret på værker af klassisk russisk litteratur, hans tilpasning af "The Idiot" og "Mesteren og Margarita" os alle, tror jeg, husker godt.

Selv om der naturligvis ikke uden forvirring. Først og fremmest en misforståelse - musikken til filmen, som er skrevet af den berygtede Igor Kornelyuk. Ingen tvivl om, i aktivet på Korneliuk har megahit slutningen af ​​80'erne (den, hvor han mentalt skreg om "regn" og "vente"), og bryder hjertet og sjælen i det musikalske tema for serien "Gangster Petersburg". Men som praksis viser, kan Igor Kornelyuk i hvert fald ikke skrive musik til store historiske og i bedste forstand af ordet, patetisk film. Han var sådan noget vrøvl den scene, som hvis det lykkes soundtrack ville se næsten majestætisk ser næsten banalt, næsten væk, næsten komisk. Creek tilskuer sjæl - lad ikke mere Korneliuk at skrive musik til film!

På baggrund af musikalske mareridt synes ubetydelig alle andre krav. Nå, lad os sige, en meget specifik sans for humor mønster beslutningstagere, hvis de besluttede at invitere Mikhail Boyarsky om den rolle, swashbuckling Zaporozhye kosakker. Det kan ses med det blotte øje, at Boyarsky og ønskede at skrue op noget som "tusind djævle! "" Damn vagter Cardinal! "Eller synge om lurvede sadel.

Generelt har det støbte glædet sjælen professionelle (Vladimir Vdovichenkov, Magdalena Mielcarz) og talentfulde (Bogdan Stupka, Igor Petrenko, Sergey Dreyden) arbejde. Mørtel gang vist den bemærkelsesværdige kraft hans talent, og Petrenko heldig igen med en kompleks og interessant klassisk måde. Og kun i filmen scene, der virkelig griber hjertet og presser en tåre, spillede de to skuespillere. Det handler om at møde Bulba med sin søn, der er gået ud af kærlighed i en smuk Panne på polakkerne, slutter sakramentale "Jeg fødte dig, vil jeg dræbe dig."

Og fortællingen ikke skuffe. Med al ærbødighed for forfatterens tekst, med al den kærlighed til Gogol strålende prosa, med den fornødne omhu for at fortælle historien den måde, jeg ønskede at fortælle hende forfatteren, i filmen er der en tydelig og forsøg på at give deres syn på "Taras Bulba". Og dette forsøg bør anerkendes mere vellykket. For eksempel en klar instruktør resultat er, at filmen er ikke bare nogen eksplicit fordømmelse Bulba yngste søn, Andrew (da der ikke er eksplicit fordømmelse af dette i historien), og gøres mere dybtgående forsøg på at forstå ham, hans motiver, hans sjæl.

Selvfølgelig vil "Taras Bulba" og være en masse fjender. Lad os sige, for at der er dem, der anser for træsnit billede, også skræddersyet til den politiske situation, der indeholder for meget ros stærk ortodokse Rusland. Men for Guds skyld, er det stadig en hårsbredde på Gogol! Du kommer ikke til at gøre fra Homers "Iliaden" komedie; på samme måde, hvis du ærligt ekraniziruete historie, som er imprægneret med patriotisme, patriotisme er ingen steder.

Men muligheden for sådanne tvister er af en tvist om smag, og disse har tendens til at skændes aldrig nogen ende, så du skal ikke give mening. Meget mere vigtigere, filmen Vladimir Bortko vil utvivlsomt medføre (certifikat - har allerede skabt) interesse i historien "Taras Bulba". Enig, det er ikke det værste af interesse ...

 Alexander Babitskij